Træhuse er sund fornuft!​

Scanwo Logo

Betina og Frank byggede trædrømmehuset

Selvbyg: Betina og Frank byggede trædrømmehuset selv og sparede penge

Hvordan ser vores drømmehus ud? Det spørgsmål stillede Betina Buhl og Frank Buhl Sørensen hinanden, da de for tre år siden så småt var ved at vokse ud af familiens daværende hjem i Egtved. Svaret var familien, der også tæller 12-årige Nikolaj, aldrig i tvivl om.

”Vi har længe drømt om at bygge et træhus, hvor vi kunne sætte vores eget aftryk på både den udvendige stil og på indretningen. Lige fra de første stregtegninger har vi haft en klar idé om, hvordan vores nye hjem skulle se ud, og gennem Scanwo-konceptet Selvbyg har vi fået en bolig, der lever 100 % op til alle vores krav og høje forventninger”, fortæller Betina Buhl, der sammen med hendes mand Frank Buhl Sørensen og sønnen Nikolaj har stået for hele byggeriet selv.

”Jeg er selv håndværker og har haft en fantastisk god ”makker” i min kone. Vi har lavet næsten alt selv og kun haft hjælp til at få sat vinduer og døre i udvendig, lagt tagstenene og klinker og naturligvis vvs. Vi har bygget på huset i alle ledige timer i døgnet. Vi har hygget os med det og taget den tid, vi havde brug for. Det har taget 14 måneder, og det har været spændende at være en så stor del af byggeriet, og vores egen arbejdsindsats har naturligvis givet os en betydelig besparelse”, understreger Frank Buhl Sørensen, der samen med hustruen Betina Buhl glæder sig over, at det lykkedes familien at finde en stor byggegrund på selvsamme gade, som de i forvejen boede bo på.

”Vi er glade for at bo i Egtved og ønskede at blive boende i området, så Nikolaj kunne fortsætte sin skolegang på samme skole. Vi er derfor meget taknemmelige for, at vi fik lov til at købe en del af en mark og forvandle det til en stor grund, hvor vi havde plads til at bygge vores drømmehus i kombination med en stor garage til familiens passion for ældre amerikaner-biler”, forklarer Betina Buhl og Frank Buhl Sørensen, der roser samarbejdet med Scanwo.

”Scanwo har både været dygtige til at lytte til vores ønsker og rådgive os i hele byggeprocessen. De har svaret hurtigt på vores spørgsmål og leveret til den aftalte tid. Vi har følt os trygge under hele byggeriet og fået lige nøjagtig det hjem, vi drømte om”, fortæller Betina Buhl og Frank Buhl Sørensen.

Flere vil bo i træhuse

Det er ikke kun ægteparret i Egtved, der har fået øjnene op for de charmerede træhuse. Det fortæller salgschef i Scanwo Niels Peter Hansen.

”Vi oplever en stigende interesse for træhuse og har i 2018 solgt dobbelt så mange som i 2017. Det er ikke kun træhusenes charmerende udtryk, folk interesserer sig for. De kan også både se klimamæssige og økonomiske fordele, ligesom de godt kan lide fleksibiliteten i, at de kan vælge mellem koncepterne Færdigbyg, Medbyg eller Selvbyg”, fortæller Niels Peter Hansen og uddyber.

”Vi kan mærke, at der er mange nybyggere, der er interesserede i vores selv- og medbyggerløsninger. Mange af dem fortæller, at det gør processen mere overskuelig selv at have en finger med i arbejdet – og så er de også bare lidt mere stolte af arbejdet i sidste ende, end når vi leverer og bygger huset for dem, siger Niels Peter Hansen.

Hvorfor vælger flere danskere at bo i et træhus?

  • Vi vil gerne bo bæredygtigt og i ét med naturen
  • Træhuse skaber harmoni mellem mennesker og natur
  • Vi vil gerne bo i et unikt hus, der ikke ligner andres
  • Mulighed for individuelt tilpassede huse
  • Mulighed for at deltage i byggeprocessen og spare penge
  • Scanwo træhuse er bygget af nordisk kernetræ fra Lapland

2019-11-14T08:51:27+00:00