Træhuse er sund fornuft!​

Scanwo Logo

Davidsen gør det let at komme i gang med byggeriet

Davidsen gør det let at komme i gang med byggeriet

Drømmer du og din familie om at bygge jeres helt eget bjælkehus? Læs hvordan Scanwo i samarbejde med Davidsen Tømmerhandel sikrer, at byggematerialerne er nemme at gå til, og at I kommer godt i gang med byggeriet.

Davidsen Tømmerhandel har været fast leverandør af byggematerialer til Scanwos bjælkehuse i en årrække. Det langvarige samarbejde er en klar gevinst for alle Scanwo-nybyggere, mener medejer af Scanwo Niels Peter Hansen.

”Chaufførerne i Davidsen Tømmerhandel ved, hvor de skal lægge de mange forskellige pakker med byggematerialer. De bliver lagt i den rigtige rækkefølge, så bygherren slipper for at slæbe unødigt rundt på materialerne. Pakkerne er tydeligt mærket, og i kombination med at de er placeret korrekt på byggegrunden, er det let at komme godt i gang med byggeprocessen”, forklarer Niels Peter Hansen.

Sikker og tryg opstart af bjælkehusbyggeriet

En korrekt placering på byggegrunden og en tydelig mærkning af de forskellige byggematerialer er i kombination med montagevejledning af Scanwos tømrermester blandt de vigtigste årsager til, at byggeriet af et Scanwo hus går gnidningsfrit.

”En god start er alt afgørende for byggeriet af et nyt bjælkehus. Derfor hjælper vores montagevejleder altid med montage af råhuset. Det sikrer en god start for de af vores kunder, der har valgt konceptet Selvbyg eller Medbyg”, forklarer medejeren og understreger, at det går hurtigt med at montere råhuset.

”I sidste uge var vi på Ærø. Vi sejlede om morgenen og trillede ind på byggepladsen med lastbil og anhænger kl. 8. Efter aflæsning begyndte vi at montere råhuset, og allerede kl. 14 var det oppe i en meters højde. Det kan kun lade sig gøre, fordi materialerne er lette at gå til, og fordi vores montagevejledere er meget erfarne”, forklarer Niels Peter Hansen.

Opstart af et Scanwo bjælkehus step by step

Step 1
Når fundamentet er støbt til huset, bliver de udvendige byggematerialer leveret til jeres grund. De udvendige bjælker er vakuumimprægnerede, og alle byggematerialer er indpakket i plastfolie ved leveringen. Bjælkerne læsses af på fundamentet ved den væg, hvor de skal bruges. Nu kan byggeriet gå i gang, og vores montagevejleder er klar til at hjælpe jer og jeres medhjælpere.

Step 2
Hver enkelt ydervægsbjælke er nummereret og tilpasset, så delene passer nøjagtigt sammen. En udførlig montagevejledning gør det let at samle delene, og arbejdet går derfor hurtigt og problemfrit. Bjælkerne sammenføjes ved hjælp af tilskårne knudesamlinger

Step 3
Da vindues- og døråbninger bliver forberedt på fabrikken, kan ydervæggene stå færdige allerede den første dag efter levering. Huset er nu i færdig rejsehøjde, og derefter påsættes en vindpap og de afstivende vægstolper påskrues. Så er der klar til opstilling af tagspær.

Step 4
På tredjedagen opstilles tagspærrene, der er produceret på fabrikken netop til jeres hus, så rejsningen af taget kan ske hurtigt og enkelt. Alle dele passer sammen uden yderligere justeringer. Nu kan der holdes rejsegilde efter blot tre dage.

Step 5
Til sidst lægges taget på, og vinduer og døre kan sættes i. Nu kan det indendørs byggeri gå i gang uafhængigt af vejret. Der skal varmeisoleres, stilles indervægge op og sættes loft op. Drømmen om et bjælkehus bliver hurtigt til virkelighed.

2019-08-23T13:43:51+00:00